De multifunktionelle PULASTIC sportsbelægninger anvendes, hvor der stilles store krav til de sportsfunktionelle egenskaber, høj styrke og lave vedligeholdelsesomkostninger.
Nedenfor er beskrevet overordnet tre fordele ved PULASTIC sportsgulve:
Teknisk info
PULASTIC er et langtidsholdbart, selvnivellerende, homogent (uden fuger og med ensartet friktion) og fugefrit produkt, der anvendes som punktelastisk sportsgulv og som belægning på fladeelastiske underkonstruktioner (og bliver derved kombielastisk). Gulvet har høj mekanisk styrke, der gør, at belægningen bibeholder sine sportsfunktionelle og brugspraktiske egenskaber gennem hele forløbet. PULASTIC er, udover at være værdsat af sportsudøvere, samtidig i stand til at opfylde andre relevante krav til en multianvendelig hal - f.eks. kan anvendelse af teleskoptribuner og afholdelse af messer og koncerter ske direkte på sportsgulvet uden brug af beskyttelse i form af andet gulv eller plader.
Der anvendes en REGUPOL gummimåtte som stødabsorberende materiale. Opbygningen med et kubisk gummigranulat uden lukke celler gør, at belægningen bevarer de stødabsorberende egenskaber under hele sportsgulvets levetid. PULASTIC som punktelastisk overflade er en god beskyttelse til lette personer (børn). Vælges PULASTIC sportsgulv med en fladeelastisk underkonstruktion, bliver sportsgulvet kombielastisk, hvilket beskytter optimalt mod micro trauma (læsioner) i knogler og led, og dermed kan forlænge forskellige sportskarrierer.
Levetiden på gulvet er i princippet uendelig. Efter ca. 20 års brug, kan PULASTIC sportsgulvet renoveres med en "facelift" bestående af 1 mm ny polyuretan belægning samt en topcoating. Ved et "facelift" kan der selvfølgelig skiftes til en ny af vores mange farver, ligesom nye opstregningsfarver kan vælges. Ved et "facelift" opnås igen fem års garanti, som ved et nyt sportsgulv.
PULASTIC er i øvrigt vedligeholdelsesfrit bortset fra vask. En jævn, fugefri og diffusionstæt overflade gør rengøringen enkel. Belægningen tåler udlægning af væsker til fjernelse af f.eks. harpiks (en vedligeholdelses- og rengøringsvejledning kan rekvireres). PULASTIC er desuden indeklimatestet (VOC). Med højt ansete internationale leverandører af gulvene, er kvalitet, løbende tests og udvikling en selvfølge og sikrer det bedste gulv for idrætsudøverne. Alle sportsgulve fra Unisport opfylder den fælles europæiske standard for sportsgulve EN14904.
Unisport Scandinavia har mange års erfaring i opstregning af sportsgulve. Vi er eksperter i at opstrege baner med de korrekte stregtyper på sportsgulve lavet af træ, kunststof og sportslinoleum. Vi opstreger altid baner i henhold til de forskellige idrætsforeningers reglementer, det vil altså sige at vi opstreger efter DHFs, DBUs osv. krav omkring korrekt opstregning.
Sales Manager, Indoor
Sales and Project Manager, Indoor
Region Manager Indoor Denmark